Hero billede

OMSORGSPLAN

FORORD

Skolen fylder en stor del at et barns hverdag og må derfor medvirke til at hjælpe barnet gennem kriser. Det er vigtigt, at skolen er parat og rustet til at træde til i disse situationer. Det er vigtigt at understrege, at den hjælp, skolen umiddelbart kan tilbyde, tager udgangspunkt i den medmenneskelige støtte.

RETNINGSLINJER FOR OMSORGSPLANEN

Som hovedregel er det skolens ledelse, skoleleder, pæd. leder, afdelingsinspektør og viceafdelingsinspektørerne, der har ansvaret for at omsorgsplanen bliver fulgt, men alle har et medansvar for planen.

Ledelsen skal altid som de første kontaktes, når alvorlig sygdom eller dødsfald indtræffer.

Ledelsen kan efter aftale uddelegere ansvaret for det videre forløb til en anden kontaktperson.

Ledelsen sørger for at frigøre kontaktpersonen, så denne kan koncentrere sig om barnet/klassen/gruppen.

Ledelsen har ansvaret for at “hjælpe hjælperen” eller om nødvendigt at sørge for hjælp.

AKT står til rådighed med hjælp og vejledning i hele processen.

1. TRAUMATISK OPLEVELSE (SKILSMISSE, ALVORLIG SYGDOM O.L.)

A. Skilsmisse

Klasselæreren orienteres og vurderer, hvordan alle relevante personer omkring klassen orienteres efter samråd med hjemmet/eleven. Dette omfatter følgende personer:

  1. Lærere/Pædagoger
  2. Ledelsen
  3. Sekretærerne
  4. Sundhedsplejersken
  5. Psykologen
  6. AKT-lærere
  7. Skolens øvrige personale efter behov

Klasselærer, evt. sammen med en anden ressourceperson (evt. SFO’en eller en anden kollega) kontakter hjemmet for at finde ud af:

  • Hvad der skal gøres
  • Hvem der skal orienteres
  • Hvilken rolle skolen skal tage på sig

Aftalen bør indeholde en anvisning på, om kammeraterne orienteres. Denne aftale forelægges:

  1. Lærere/Pædagoger
  2. Skolens øvrige personale efter behov

Klasselærer sørger for opfølgning – gerne regelmæssigt i overensstemmelse med hjemmet og elevens ønsker.

 

B. Alvorlig sygdom

Ved alvorlig sygdom kræves handling med det samme af klasselærer/viceafdelingsinspektør i samarbejde med en anden lærer/pædagog fra kerneteamet.

Kontakt til familien vedr. følgende punkter:

  1. Klassens lærere orienteres
  2. Klassen orienteres
  3. Klasse og hold, der har berøring med eleven, orienteres
  4. Klassen og klasselæreren planlægger modtagelsen af eleven
  5. Hvilken rolle skal skolen påtage sig?
  6. Klasselæreren sørger for opfølgning

2. DET PERSONLIGE TAB

Når klasselæreren erfarer, at et barn har mistet en i nærmeste familie, er klasselæreren forpligtet til at alle relevante personer omkring klassen informeres. Det drejer sig om følgende:

  1. Lærerne
  2. SFO’en
  3. Sundhedsplejersken
  4. Servicepersonalet
  5. Kontoret
  6. Klassen
  7. Forældrene

Klasselæreren, evt. sammen med en anden ressourceperson (evt. SFO’en eller anden kollega) kontakter hjemmet for at finde ud af flg.:

  1. Hvordan skal der orienteres, herunder barnets kammerater i klassen, SFO’en.
  2. Informere om at klassen vil afholde et klassemøde senere på dagen, eller førstkommende skoledag om morgenen.
  3. Pågældende elev kan selv være tilstede, men det er op til en individuel vurdering.
  4. Klasselæreren følger op på kontakten med familien.
  5. Besøg i hjemmet kan tilbydes af klasselæreren.
  6. Deltagelse i begravelsen.
  7. Klassen/skolen sender under alle omstændigheder blomster med bånd (evt. hjemmelavet med elevernes navne – hvidt bånd/guld tusch*) med kort.
  8. Besøg gravsted.

*Sker dødsfaldet i ferien – gennemføres det, der er muligt af proceduren efter skolestart.

 

Klassemødet.

  1. Første morgen efter dødsfaldet eller i løbet af skoledagen orienterer klasselæreren barnets klasse på et klassemøde. Det er vigtigt at være opmærksom på klassens reaktion.
  2. Kan klasselæreren ikke være tilstede, skal det være en anden person, som er nært tilknyttet klassen. (Anden lærer eller SFO repræsentant).
  3. Klassemødet afholdes, om muligt, ikke før der har været kontakt til barnets familie.
  4. Klasselæreren aftaler med barnet og familien, hvad klassen/skolen kan gøre for at hjælpe eleven gennem sorgen.
  5. Klasselæreren sørger for information til alle hjem i klassen:
      • Hvordan gik klassemødet?
      • Hvad talte vi om på mødet?
      • Hvordan reagerede børnene?
  1. Som hjælp kan der udarbejdes kort skriftligt materiale – et brev fx fra klasselæreren – om hvordan hjemmene kan håndtere det enkelte barns reaktioner

 

Begravelsesdagen.

To af klassens lærere og eventuelt en repræsentant fra SFO’en deltager i begravelsen.

3. DET FÆLLES TAB – NÅR KLASSEN MISTER EN ELEV ELLER LÆRER

Når klassen mister en elev eller en lærer kræver det handling med det samme af rektor, klasselærer eller evt. en anden af klassens lærere.

  1. Kontakt til familien (skoleleder, afdelingsinspektør eller klasselærer).
  2. Skoleleder eller afdelingsinspektør orienterer det samlede lærerkollegium.
  3. Elever og lærere samles til en kort mindehøjtidelighed.
  4. Der flages på halv.
  5. De berørte klasser bliver i klassen sammen med de centrale personer.
  6. Et ritualsæt (fx tegninger – breve til hjemmet – en rose på ulykkesstedet).
  7. Klassens faste lærere skal være omkring klassen.
  8. Tale åbent og ærligt omkring det der er sket.
  9. Lytte til hvad eleverne tænker og føler (fx hvem ved hvad, hvad er realiteter, fælles viden).
  10. fraværende elever tilkaldes.
  11. Viceafdelingsinspektør sørger for information til SFO’en. SFO-pædagoger inddrages i arbejdet.
  12. Nære venner og kammerater i andre klasser informeres.
  13. Klassens forældre skal orienteres skriftligt.
  14. Deltagelse i begravelsen.

4. DET KOLLEGIALE TAB – NÅR SKOLEN MISTER EN MEDARBEJDER

  1. Skolelederen tager kontakt til medarbejderens familie.
  2. Skolelederen orienterer skolens medarbejdere.
  3. Skolens medarbejdere og elever samles til en kort mindehøjtidelighed.
  4. Der flages på halv.
  5. Skolens medarbejdere samles på lærerværelset til en kort mindehøjtidelighed.
  6. Særlig berørte lærere fritages for undervisning.
  7. Brev om dødsfaldet sendes til hjemmene.
  8. Træffes beslutning om deltagelse i begravelsen og levering af blomster.

 

Ved alvorlig sygdom/krise hos medarbejder/kollega

  1. Ledelsen tager kontakt til medarbejder/ dennes familie.
  2. Sender hilsner og blomster.
  3. Tilbyder hjælp og støtte.
  4. Ledelsen aftaler med medarbejder/ dennes familie om, hvordan kollegiet orienteres.

5. MATERIALER

På biblioteket er der forskellig litteratur og AV-materialer. Vi vil her særlig henlede opmærksomheden på bogen “Sorg hos børn, en håndbog for voksne” af Atle Dyregrov og pjecen “Når forældre dør” fra Kræftens Bekæmpelse, hvor børns sorgreaktioner beskrives, samt hvordan voksne kan yde omsorg for børn i sorg og krise.

Desuden kan der i ”Sorg Handleplan 2.0” af Martin Lytje og Per Bøge findes praktiske anvisninger til håndtering af et sorgforløb.

På biblioteket forefindes også en “sorgkasse” indeholdende:

  • lysestage
  • stearinlys
  • tændstikker
  • papirlommetørklæder
  • salmebog

 

På Kræftens Bekæmpelses webside kan der desuden findes relevant materiale. Herunder især:

  • https://www.cancer.dk/omsorg/til-fagfolk/vejledning-til-laerere-om-boern-i-sorg/
  • https://www.cancer.dk/omsorg/materialer-og-film/

6. TELEFONLISTE

  • Johannesskolen: 38 74 20 66
  • Simon Mosekjær (Skoleleder): 52430063 /privat
  • Palle Olsen (Viceskoleleder): 29 92 25 12 /privat
  • Grethe Rothstein (Viceskoleleder): 28 14 21 91 /privat
  • Stig Frigaard Mandsberg (Viceskoleleder): 30 27 83 29 /privat
  • Charlotte Petersen (Afdelingsleder SFO’en): 20 82 16 55 /arbejde 38 74 50 53
  • Susanne Kreisberg (Sundhedsplejerske): 38 21 11 10 / direkte 38 21 12 24 / sukr01@frederiksberg.dk
  • Tinna Kristensen (Sundhedsplejerske): 38 21 11 10 / tikr05@frederiksberg.dk
  • Amalie Richter Jepsen (Psykolog): PPR 38 21 11 30
  • Lægevagten: 1813
  • Ledende sundhedsplejerske Susanne Dahl: 28 98 11 17
  • Frederiksberg Hospital: 38 16 38 16
  • Alarmcentralen: 112
  • Politi: 114 eller 33 14 14 48
  • Frederiksberg familie- og ungerådgivning 38 21 38 38
  • Den Sociale Døgnvagt: 70 77 78 20
  • Skole- og familierådgivningen: 38 21 21 21 i Rådhusets åbningstid
  • Kræftens Bekæmpelse: 35 25 75 00
  • Landsforeningen Spædbarnsdød: 39 61 24 51
  • Forældreforeningen Vi Har Mistet Et Barn: 44 95 15

7. SORGREAKTIONER HOS BØRN

At give tid og plads til at sørge har betydning for, hvordan tilværelsen vil forme sig i fremtiden. Afgørende er også familiens og venners støtte. Alle sørgende har brug for ekstra omsorg i en lang periode efter dødsfaldet.

Det er svært at snakke om sorg – men måske er det godt at tale om det i klassen. Man kan hjælpe hinanden med at få plads til de følelser, som kan være svære at tale om og dele med andre. Enhver traumatisk oplevelse skal tages alvorligt – og som voksen har man et medansvar for, at det sker.

Børn, der sørger, har brug for at opleve, at det er i orden/acceptabelt at vise alle mulige følelser – at blive vred, at blive bange, at græde osv.

Selv om børn får en alvorlig besked, betyder det ikke, at de hele tiden går rundt og er kede af det. Børn går ind og ud af sorgen på en anden måde end voksne. De tager det i deres eget tempo. Ind i mellem leger de, og er til stede i nuet. Det er pauserne mellem aktiviteterne, der gør ondt – “De sørger i klumper”.

Det er langt fra sikkert, at børn viser deres sorg ved gråd. Sorgen viser sig mange gange i opførsel og fysiske reaktioner. Nogle af disse reaktioner viser sig evt. først efter flere måneders forløb.

Nogle af de mest almindelige sorgreaktioner hos børn er:

  • Angst
  • Stærke minder
  • Søvnforstyrrelser
  • Tristhed, længsel og savn
  • Vrede og opmærksomhedskrævende adfærd
  • Skyld, selvbebrejdelser og skam
  • Vanskeligheder i skolen
  • Fysiske gener
  • Piger taler – drenge handler

Model til at forstå sorg (Frit fra ”Sorg Handleplan 2.0” af Martin Lytje og Per Bøge)
Der er i dag stor enighed om, at sorg er en individuel oplevelse, der præges og formes af faktorer som dødsfaldets type, den sørgendes personlighed og familiens resurser. Til at forstå et menneske i sorg benytter vi tosporsmodellen. Tosporsmodellen har som hovedbudskab, at den sorgramte navigerer igennem to modsatrettede behov, der skiftes frem og tilbage imellem:
Tabsorientering: På den ene side er den sorgramte fuld af sorg og har behov for at give disse følelser udtryk ved at være ked af det, føle, at livet er uretfærdigt, og føle sig fortabt.
Genopretning: På den anden side eksisterer der også et behov for at vende sig mod den nye livssituation og tage pauser fra sorgen.

Tabsorientering Genopretning
  • Føle smerte over tabet
  • Acceptere endeligheden af tabet
  • Omforme tilknytning til den afdøde
  • Aflede og undgå genopbyggende forandringer
  • Tillære sig ny adfærd
  • Forholde sig til livsændringer
  • Skabe nye roller og relationer
  • Aflede og undgå tabets smerte

Tosporsmodellens point er at vise, at sorgramte kan have perioder, hvor de virker ovenpå og orienterer sig mod det nye liv, og perioder, hvor de har behov for at være kede af det og sørge. Dermed er er tosporsmodellen et opgør med tidligere tiders faseteori, som ser sorgen som en tidsbestemt rejse, den sørgende skal arbejde sig igennem, før han eller hun kommer ud på den anden side som et helt menneske.

Er du i tvivl om barnets sorgreaktioner er naturlige, kan du bede skolepsykologen om råd og vejledning.

8. Håndtering af henvendelser Fra medier

Henvendelser fra medier ifm. en verserende eller tidligere sag henvises altid til skolens øverste ledelse ved Skolelederen.