Vi har ledige timer primært i udskolingen til engagerede og initiativrige lærere, der har lyst til at være en del af et stærkt fællesskab. Har du lyst til at være en del af en ambitiøs skole med et kompetent personale, så er det måske lige dig, vi står og mangler.

Vi har først og fremmest brug for lærere til matematik i 5., 7. og 8. klasse. Hvis du derudover kan undervise i enkelte eller flere af følgende fag i udskolingen; idræt, fysik/kemi, biologi og geografi, er der gode muligheder for en fast fuldtidsstilling hos os. Der kan også være mulighed for deltidsansættelse, hvis du kan se dig selv i nogle af timerne.  Du skal være klar til at begynde 1. oktober eller snarest derefter.

Johannesskolens personale og teams er både fagligt og socialt velfungerende. Undervisningen er kendetegnet ved nysgerrige og videbegærlige elever og et højt fagligt niveau. Med initiativ og gode ideer har du gode muligheder for at sætte dit præg på en skole med stolte traditioner.

Du skal naturligvis have en grundlæggende anerkendende og empatisk tilgang til vores elever og brænde for at skabe gode rammer for trivsel og læring. Der er gensidige høje forventninger mellem skole og hjem, og vi forventer, at du også bidrager positivt til det gode forældresamarbejde, som vi vægter højt.

Der er indgået en fælles forståelse mellem lærere og ledelse, der sætter rammer for arbejdstiden. Vi tror desuden på, at du bedst selv kan tilrettelægge din forberedelse, derfor har vi ikke fuld tilstedeværelse.
Vi tager varmt imod nye kolleger.

Velkommen til Johannesskolen!

Vil du vide mere? Ring til Palle Olsen, Grethe Rothstein eller Stig Mandsberg fra ledelsen på tlf. 38 74 20 66. Du kan også læse mere om os på www.johannesskolen.dk

Vi skal modtage din ansøgning hurtigst muligt. Vi afholder løbende ansættelsessamtaler og besætter stillingerne, så snart vi har fundet de rette.

Skriv til afdelingsinspektør:

Palle Olsen
Johannesskolen
Troels-Lunds Vej 15
2000 Frederiksberg

po@johannesskolen.dk

 

Johannesskolen er en privat skole på Frederiksberg med elever fra 0.- 9. kl.