Tur til Brandstationen


Tilbage

I uge 40 havde indskolingen en beredskabsdag, og 0.B var med.

Vi lærte bl.a. at man skal ringe 1-1-2 hvis der opstår ildebrand. Vi lærte også, at man aldrig må hælde vand på brændende olie, da det så laver endnu mere ild, og man må heller ikke hælde benzin på bålet, da det kan ende med en eksplosion.

Hvis der opstår ildebrand er det vigtigt at man søger mod jorden, da røgen stiger op ad.

Onsdag d. 30.sept. gik vi afsted mod Frederiksberg Brandstation.

Brandmanden startede med at lave en aftale med os om, at hvis alarmen pludselig lød, så var det vigtigt, at vi gik ind til siden, for så skulle brandmændene afsted.

Vi fik lov at sprøjte med den store brandslange. Vi fik også lov at sidde inde i den store Brandsprøjte, og nogen prøvede røgdykkernes masker og hjelme.

Brandmanden fortalte, hvis der er ildebrand 2 forskellige steder, på Frederiksberg, på en gang, så kører Frederiksberg Brandvæsen til dem der ringede først, og så er det en anden brandstation i København der kører ud til den anden brand – der er ingen der skal vente.

Inden vi gik hjem fik vi alle en flot rød brandhjelm. Det var en rigtig god tur.

Til sidst vil vi sige, hvis der sker ildebrand på skolen og alarmen lyder, så skal alle børn og voksne går over på den anden side af Troels-Lundsvej.

Derudover er det meget vigtigt, at alle har brandalarmer i deres hjem.