Studietur til Gardasøen


Tilbage

For 9.a gik turen til det nordlige Italien. Nemlig ved Gardasøen. Vi har hørt om en studietur til udlandet, siden vi var meget små, men pludselig var den lige om hjørnet.

Turen til Italien gik fuldstændig som den skulle. Især fordi at energien gennem hele turen var så god. Alle var så glade til trods for en uplanlagt lang bustur. Den første dag bestod af indkøb af mad i Garda og udpakning i vores små caravaner bestående af 4 eller 6 personer.

Vi gik stærkt i gang med vores stramme program, dagen efter vi ankom. Planen var at vandre på bjerget Monte Baldos top, der er cirka 2 km op i luften. Selve turen derud tog en evighed i en forfærdelig, kvalmende varme i en bus og en uudholdelig ventetid i kø, men efter 4 timers tid stod vi på toppen af bjerget og kiggede ud over den vidunderlige udsigt af Gardasøen. Stemningen deroppe var fuldstændig rolig. Om det var den friske vind eller den smukke udsigt eller måske begge, ved jeg ikke. Men jeg kan sige med sikkerhed, at den udmattende tur var det hele værd.

Onsdagen stod på mountainbikes. Noget mange af os ikke havde prøvet før. Det var tidlig morgen, da vi begik os ud på vores cykeltur mod en olivenplantage, så luften og stemningen var helt mediterende nærmest som på Monte Baldo. Det er åbenbart en Italien-ting. Men turen var ikke blot rolig og skøn, den var også hård på grund af stejle bakker langt af vejen. Da vi ankom til olivenplantagen Turri, hørte vi både historien bag plantagen og fik smagt på deres hjemmelavede produkter.

Fra at se smukke marker af vindruestokke og bjerglandskaber til travle gågader og store monumenter i Verona. Her så vi den mægtige Arena, der nu viser koncerter, men før i tiden stod den på heftige og intense gladiatorkampe. Vi tog også en turistbus for at se og høre om byen fyldt med historie. Blandt andet at Shakespeare fik sin inspiration til Romeo og Julie i Verona. Til sidst fik vi alle lov at gå på egen hånd rundt i Veronas stræder for at shoppe, men mødtes på en vældig god pizzarestaurant om aftenen.

Den sidste dag var en ren actiondag. Vi skulle prøve canyoning. Kort forklaret er canyoning vandring i floder og gå igennem udfordringer undervejs som at rapelle og springe ned ad klipper. Vi fik alt udstyr på (våddragt, seler og hjelm) og startede vores eventyr. For mig var flere af udfordringerne over min grænse, men jeg pressede mig selv til at gennemføre dem alle. Selv det at rapelle (altså gå vandret ned ad en klippe, mens en guide holder fast i en sele) 13 meter ned, og rutsje ned ad en klippe fra cirka 3 meters højde, og sidst men ABSOLUT ikke mindst at springe frit ud fra 5 meters højde ned i vand. Selvom man er bange for at gøre det, var følelsen fantastisk. Adrenalinen og helt sikkert også stoltheden.

Jeg tror, jeg taler på alles vegne, når jeg siger, at vores tur var fantastisk!

Lea Michelsen