Projektopgave 9.b


Tilbage

I uge 44 havde vi projektuge, hvor vi kunne fordybe os i et valgfrit emne inden for vores paraplyemne Fremskridt. Vi havde en uge til at lave en fremlæggelse, som vi skulle fremlægge for forældrene den efterfølgende uge. Vi valgte selv vores grupper bestående af 2-4 personer. I vores fremlæggelse skulle der være minimum tre kreative elementer, mindst et interview/ud af huset-opgave, og vi skulle fremlægge fem minutter per mand plus fem minutter til gruppen. Vi havde frie tøjler, så vi kunne være hjemme, hvis vi ville, bortset fra at vi skulle have flere vejledningsmøder med vores lærere i løbet af ugen.

Vi har hygget og selvfølgelig været seriøse. Vi har selv kunnet bestemme, hvornår vi mødte og hvornår vi gik hjem. Vi var helt vores ”egne herrer”.

Når dagen var omme, skulle vi skrive logbog hver dag, så lærerne kunne følge vores fremgangsmetode og eventuelle problemer. I logbogen skulle vi skrive, hvad vi havde lavet den dag, hvad vi havde undret os over, problemer og morgendagens program.

Vi har selv lavet vores aftaler med folk, vores kreative projekter og tekst, og det var en supergod oplevelse, fordi vi kunne være så selvstændige og bestemme over os selv og vores uge. Det var godt, fordi vi fik lov til at gøre vores ideer til virkelighed. I tilfælde af, at det skulle gå galt, var skylden vores, så vi havde et stort pres på vores skuldre.

De sidste par dage havde vi meget travlt, da alt skulle være færdig og fremlæggelsen øvet. Vi havde en sjov uge og vi har vokset med opgaven, da vi skulle tage ansvar overfor vores projekt. Vi haft det sjovt og spist en masse slik. Vi synes, ugen har været fantastisk, fordi den har været hyggelig, sjov og lærerig, og vi er sikre på, at der er mange sommerfugle i maven, når vi skal fremlægge ugens arbejde for klassen og for klassens forældre.

 

Mette, Michelle, Sahra 9.b