Cykelmyggen Egon


Tilbage

2.b har været i teatret og se Cykelmyggen Egon. Markus og Magnus fortæller her om oplevelsen:

Begge 2. klasserne tog af sted sammen – vi fulgtes lidt ad, fordi vi sad i samme kabine eller kupe eller hvad man kalder det. Vi skulle gå fra stationen og helt til Østre Gasværk. Vi gider altså bare ikke altid gå hånd-i-hånd, men det skal man, især over lyskryds. Det er ikke hele tiden, at læreren holder øje, så vi holder ikke altid i hånd – men man skal altid gå i par, for ellers kan læreren jo ikke holde øje med os alle, så det er vigtigt.

Det var bare et supergodt teaterstykke – mange troede bare, at det var noget med dukker – sådan et rigtigt baby-teaterstykke – hvor dukker er klædt ud. Det var det ikke, det var helt rigtige mennesker – og ham, der havde skrevet bogen, som hedder Quist Møller, læste op derinde. Det var smadder godt!

Det var nærmest en musical, så de sang meget og det var heldigvis på dansk, så vi forstod sangene. Cykelmyggen var den allerbedste – vi kunne også godt lide edderkoppen, det er sådan en, der er med som drillefigur, der kommer og driller Egon.

Det, der undrede alle mest, var, at Egon kunne lave salto på sin cykel, for vi fandt ud af, da vi læste avisen, der hedder Myggeposten, at han var 44 år – det er helt vildt, at en sådan gammel mand kunne lave en masse svære kunster på sin cykel. En fra parallelklassen troede, han havde snor på – men det havde han helt sikkert ikke, for det kunne vi se.

Dansemyggen og cykelmyggen kyssede – men sikke et held, at de sorte mænd havde en plade for, så man ikke skulle se det.

En af vores lærere, som hedder Louise, var ikke med, så vi fortalte om teaterforestillingen til hende. Og det er i hvert fald en forestilling, alle burde se – det er helt sikkert!