2.a om planeter


Tilbage

Vi i 2.a har i tre uger haft om planeter.

Vi startede med at læse om planeterne og om universet. Vi var også inde på Planetariet for at se en film om planeterne, det var sjovt at være derinde for vi fik en masse af vide om rummet og 3dbrillerne er skægge.

Vi blev delt i grupper, der fik hver deres planeter – f.eks var der Pluto-pigerne og Uranus-drengene. I grupperne skulle vi lave en plakat om planeten. På plakaten skulle vi skrive om planetens diameter, afstand til solen, dens miljø og dens særlige kendetegn. Vi ved nu at det f.eks regner med diamanter på Neptun og at Jupiter har den længstvarende storm af alle planeter.

Vi skulle fremlægge vores plakater for resten af klassen – det kunne godt gøre os lidt nervøse, men vi var super seje og det var faktisk ret sjovt at stå foran klassen.

Vi skulle også lave de ni planeter ud af pap-maché. Vi pustede balloner op i den rigtige størrelse og beklædte dem med pap-maché. Det var sjovt at arbejde med limen, men også lidt ulækkert. Da pap-machéen var tør, malede vi planeten i de rigtige farver og nu hænger de alle i rigtig rækkefølge i klassen.

Merkur – Venus – jorden – Mars – Jupiter – Saturn – Uranus – Neptun – Pluto

Solen har vi lavet i silkepapir på vinduet, den er meget stor. Solen er der fordi planeterne alle drejer rundt om solen.

Vi er blevet eksperter på planeterne og det er totalt fedt.

Skrevet af 2.a